
Jeg hedder Camilla og jeg er født i 1988. Jeg bor i Værløse sammen med min kæreste Rune og vores søn Birk fra 2018. Vi bor i et dejligt hus i Værløse tæt på Baunesletten (den gamle golfbane), natur, skov og søer. Vi har også en stor og dejlig lukket have.
Jeg er uddannet pædagog (2012) og cand. mag. i psykologi og pædagogik (2017). Jeg har tidligere arbejdet som pædagog i både vuggestue og børnehave.
Spilopperne opstod i 2019, da min egen dreng skulle have et pasningstilbud. Jeg ville gerne holde ham hjemme og for at gøre dette muligt startede jeg Spilopperne. Jeg har med Spilopperne skabt det pasningstilbud, som jeg selv søgte. Et pædagogisk tilbud i hjemlige rammer for en lille gruppe børn med en fast voksen. Jeg tror på, at små børn har brug for en tryg og genkendelig hverdag med ro, tid og nærvær. Jeg har 3-4 børn i min pasningsordning alt efter hvordan børnegruppen er sammensat.
Jeg elsker at være kreativ både i min fritid og sammen med børnene. Jeg elsker at finde på sjove og hyggelige lege og aktiviteter. Jeg er utrolig glad for at synge og jeg synger med børnene hver eneste dag. Vi laver også rim og remser og børnene elsker det.
Jeg deler hver dag en dagbog med forældrene på en lukket side her på hjemmesiden. I dagbogen skriver jeg, hvad vi har lavet i løbet af dagen og for det meste er der også billeder. Hver dag deler jeg også et lille skriv om en episode fra dagen, hvor børnene på skift er fokus i fortællingen.
Jeg modtager børn fra10 mdr. og de går hos mig indtil børnehavestart. Ønsker du en plads til dit barn hos mig, så skriv til mig under fanen "Kontakt".
Anbefalinger
Vores datter har været i “Spilopperne “siden hun var 9,5 mdr. gammel. Vi kunne ikke have valgt et bedre sted for hende, at starte “institutions livet”. Hos Spilopperne er der hjertevarme og tryghed. Vi er ikke i tvivl om, at vores datter har det godt og at hendes behov bliver opfyldt. Vi er trygge ved at aflevere hende og har fra starten kunne mærke Camillas rolige, erfarne og kreative personlighed. Vi kan på det varmeste anbefale Camilla og Spilopperne.
Familien Bruhn-Boye
Camilla er altid sød, fleksibel og tålmodig. Vi har været utrolig glade for Camilla og følte os altid meget trygge. Vores største anbefaling af Camilla og de heldige som får plads i Camilla’s private pasningsordning får de bedste rammer for pasning af deres barn.
Familien Plougsted